Kan Jeg Bruge Ansigtscreme Med SPF Som Solcreme.

Clinique SuperdefenseNu kommer tiden, hvor det bliver vigtigt at vide, hvordan man mest effektivt beskytter sig mod solens stråler. Og hvordan er det nu med de ansigtscremer, hvor der står, at de indeholder SPF. Kan man bruge dem som solcreme?

Jeg har sat mig for at komme tættere på svaret ved at lede efter valid information på Internettet. Jeg har benyttet mig af artikler fra Forbrugerrådet Tænk og Astma- Og Allergiforbundet.

Forskellige holdninger på Internettet.

Der er forskellige meninger om solbeskyttelsen i en dagcreme er nok. Der er dem, der skriver, at en ansigtscreme er udviklet for at tilføre huden fugt og at der derfor ikke er ”nok” solfaktor i til at kunne modstå de farlige stråler fra solen. Så er der dem som skriver, at det er noget pjat og at solfaktor er solfaktor. Så hvad skal vi tro på?

Forbrugerrådet Tænk har testet to solcremer

Jeg er stødt på en artikel fra Forbrugerrådet Tænk, hvor de netop har taget dette emne op. De har testet to almindelige ansigtscremer som hævder at indeholde SPF:

  • Nivea Nivea Visage Q10 Anti-wrinkle, som angiver en SPF på 15, som var den en solcreme. Den oplyser ikke noget om UVA-beskyttelsen. Tænks målinger viste en SPF på 22, så Nivea-cremen holder, hvad den lover. Den giver også en tilstrækkelig beskyttelse mod UVA på mere end en tredjedel af SPF, ligesom for solcremer.
  • L’Oréal Triple Active Day fortæller på æsken, at der UV-filter i cremen, og at ‘UV-filteret hjælper med at beskytte mod skadelige UV-stråler’ – men lover ikke, hvor meget solbeskyttelse cremen giver.

Tænks målinger viste kun en SPF på 2,4, hvilket er betydeligt under den solfaktor 6, som EU minimum anbefaler at en solcreme skal have. En faktor 2 giver 50 procent beskyttelse mod solen, hvor faktor 10 beskytter 90 procent. UVA-beskyttelsen i L’Oréal-cremen er 1,6.

Der kan være god mening i at bruge en dagcreme med solbeskyttelse:

Tænk har talt med en overlæge fra Dermatologisk afdeling Bispebjerg Hospital som er fortaler for, at vi beskytter os mod solens stråler. Samtidig mener han, at vi skal holde os helt ude af den, når den skinner kraftigst i sommerhalvåret.

Han kan godt se en mening med en UV-ansigtscreme, selv om den har en meget lav solbeskyttelse.

”En solfaktor på to er ikke ingenting. Den svarer til, at man er ude en hel dag men sparer sig for at være i solen mellem klokken 12 og 15,” fortæller han.

Det skal være daglig rutine at smøre sig

Lægen mener, at danskerne generelt er for dårlige til at få smurt solcreme på. Derfor synes han, at det er fint, hvis UV-filtrene er i en anden kosmetik, fordi så får vi smurt os med dem.

Han fortæller videre, at de fleste af os ikke har det store behov for en UV-creme, fordi vi arbejder indenfor mens solen er kraftigst mellem 12-15. Modsat når det er ferier og weekend, er vi mere ude i solen og der har vi brug for solbeskyttelse. Her mener han ikke, at en ansigtscreme med en lille eller ukendt faktor kan erstatte en solcreme med tilstrækkelig beskyttelse.

Hormonforstyrrende og miljøforstyrrende stoffer i solcreme.

Jeg har engang været i mødregruppe med en laborant, som har forstand på kemi og vores kroppe. Hun var ikke meget for at smøre hverken sig selv eller sin datter med solcreme. Hvorfor? Fordi solcreme er fyldt med solfiltre, der kan være hormonforstyrrende og på andre måder skadelige for vores miljø. Hun var mere fortaler for at beskytte sin datter på andre måder med UV-badetøj og i det hele taget holde hende ude af solen.

Da vi jo skal smøre os med solcreme på nogle tidspunkter, har jeg her linket til en artikel fra Astma-og Allergiforbundet, hvor du kan læse om gode råd i valg af solfaktor. Læs Astma- og Allergiforbundets gode råd her

Ansigtscreme med SPF kontra solcreme

Jeg er under min læsning stødt på et blogindlæg fra pudderdaaserne.dk, som har en velrenommeret skønhedsblog. Her kunne jeg læse, at pudderdaaserne mener, at den solfaktor der er i en almindelig dagcreme er god nok som solbeskyttelse. Jeg vil give dem delvis ret. De skriver blandt andet, at de ikke forstår, når man fx i Matas får at vide, at dagcremer ikke er solbeskyttelse nok og at de ikke må sælge det som solcreme. Det forstår jeg faktisk godt. Når man tænker på de tests og de udtalelser der fremkom i Tænks forbrugertest ses det, at der var store forskelle i om cremerne holdt, hvad de lovede. Omvendt kan man sige, at hvis man gik ud og købte Niveas Q10 creme skulle man sådan set været beskyttet tilstrækkeligt. (Så er der lige historien om hvilke andre stoffer, der er i Nivea!)

Mærker, der kan anbefales:

Jeg har kunnet finde anbefalinger fra folk, som har brugt ansigtscremer som solcreme og La Roche Posayder er nogle produkter, som jeg kan se gentaget. Jeg ser det som et udtryk for, at netop disse produkter holder hvad de lover mht solbeskyttelse, således at det altså bliver lige så godt at bruge ansigtscremen som en solcreme.

Dem vil jeg viderebringe her,

  • La Roche Posay ANTHELIOS SPF 50+ DRY TOUCH GEL-CREAM.
    Denne creme skulle være god til folk, som har soleksem. Det er et mærke man kan købe på apoteket. fx http://www.apotekeren.dk hvor cremen koster 150 kr. for 50 ml.
  • Clinique Superdefense SPF 20Daily Defense. kan købes hos http://www.matas.dk for 395 kr. for 50 ml.
  • Kiehls – Ultra Light Daily UV Defense SPF 50. Ikke til folk med fedtet hud, da den er en smule fedtet i sig selv. Kiehls kan man købe i http://www.magasin.dk for 275 kr.

Hvad gør jeg selv:

Hvad vil jeg selv gøre efter denne info? Jeg vil formentlig finde en god ansigtscreme med solbeskyttelse min. SPF 15 til almindelige hverdage i tiden fra ca. april til september. Når det er ferie eller weekend og hvis jeg skal være udenfor i lang tid, vil jeg formentlig lige forsøge at eksperimentere lidt. Det ville jo være rart, hvis man kun skulle bruge en creme og ikke skifte imellem flere. Hvis jeg første gang jeg forsøger bliver for rød i huden, vil jeg straks gå over til at bruge en almindelig solcreme til ansigtet – altså søsteren til solcreme til kroppen, jeg kan slet ikke få solcreme til kroppen til at fungere for mig, den giver mig grim hud!

Man skal bare huske, at hvis man bruger sin ansigtscreme som solcreme, så skal den på i samme store mængder, som det anbefales til almindelig solbeskyttelse. Hvis man har svedt, skal den også på flere gange i løbet af en dag.

Resten af året vil jeg ikke bruge ansigtscreme med solbeskyttelse; der er ikke ret meget solstråling og der er for megen kemi i de solfiltre, der tilsættes til ansigtscremen til at udsætte sig for det i vinterhalvåret også.

Update – jeg har lavet et nyt indlæg, hvor jeg har testet det, som jeg skriver i jeg vil gøre i dette indlæg – læs det her

Held og lykke med jeres solbeskyttelse!

Hilsen

Ditte

One thought on “Kan Jeg Bruge Ansigtscreme Med SPF Som Solcreme.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.