Det er nu muligt at købe det fantastiske mærke Makeup Geek på Beautybay.com. Det betyder, at man slipper for at betale tolden på 260 kr. for at få makeuppen sendt fra USA. Priserne er gode, på hendes egen hjemmeside koster øjenskyggerne 6 dollars, men på Beautybay.com koster de 51 danske kroner. Det er stadig billigt set i forhold til den gode kvalitet på produktet!
Makeup Geek er et mærke, som jeg før har omtalt på bloggen; jeg er personligt helt vild med makeuppen fra firmaet. Det er en kvinde, der hedder Marlena, der har startet det; hun har en Youtube kanal og deler derfra sit syn på makeup. Hun har en høj standard for sine produkter; de er ikke testet på dyr, de er fri for parabener og andre skadelige stoffer (i USA henseende, hun kalder det FDA-standards).
Øjenskyggerne og blush’ene er MEGET pigmenterede og utrolig nemme at arbejde med. Jeg kunne købe dem allesammen! Derudover har hun udviklet pigmenter til øjne samt foiled øjenskygger, som skinner som flot shimmer på øjenlågene.

Kontur puddere
Om nogle måneder kommer hun ud med contour pudder, både til folk med kolde og varme undertoner i huden. Dette er en god nyhed for de af os, der har en såkaldt “fair skin” med kolde undertoner, da der ikke findes ret mange produkter til os derude. De fleste contour puddere forveksles ofte med bronzere, som ofte har en orange tone i sig for at efterligne solens glød. Det nytter bare ikke noget at bruge den til at få konturer i ansigtet, da man kommer til at ligne en orange klovn. Derfor må vi lyse piger/kvinder ofte tage til takke med at købe en lidt brun/grålig øjenskygge for ikke at få dette orange skær og det er jo ikke rigtig det, som øjenskyggen er udviklet til. Derfor Marlena! Skynd dig at release dine contour puddere!
Det er tydeligt, at mange i Europa har opdaget, at mærket nu sælges på Beautybay, for produkterne sælger hurtigt!