Åh, ja, hvad er egentlig et makeup basislager? Det er et stort spørgsmål som på mange måder er individuelt, fordi vi hver især er forskellige. Ideen om at skrive om “hvad er nødvendigt at have i sit lager” kom fra en veninde, der havde en masse spørgsmål omkring hverdagsmakeup.
Derfor vil jeg starte en lille serie om, hvordan man kan få et flot hverdagslook og hvordan man kan forvandle sit hverdagslook til et aftenlook. Mange har nok prøvet at blive inviteret ud efter arbejde og man vil gerne se lidt godt ud, men man har kun lidt hverdagsmakeup på.
Spørgsmålene, som jeg tror mange kan genkende var bl.a.:
Hvilken concealer skal jeg købe for at dække mørke rander (det spørgsmål har jeg fået mange gange 🙂
Hvilken concealer skal jeg købe; den jeg har giver mig enten rynker under øjnene eller tørrer området under øjnene ud.
Kan du anbefale en foundation der ser naturlig ud?
Jeg vil gerne have lidt mere liv i ansigtet, hvordan får jeg det?
Kan du anbefale en god mascara?
Hvordan kan jeg opfriske min makeup fra dag til aften, hvis jeg fx skal ud efter en lang arbejdsdag?
Ja, så de ting vil jeg “tackle” hen over de næste blog indlæg – stay tuned 😉
Ditte