Jeg har i mange år benyttet mig af Shisheidos foundation sticks. De er virkelig nemme at bruge, glider lige på huden og man kan derefter bruge fingrene til at blende farven ud. Jeg fik så Shisheido The Makeup Accentuating Color Stick i s 6 (ufh, en mundfuld at sige :)) af en god veninde. Det er en stick som man kender dem fra Shisheido, utrolig nemme at bruge, nemme at have med i tasken osv. Shisheido Color stick s 6 er en lyserød/pink, cremet stick.
Jeg har udover foundation stick’sene også været glad for Shisheido Color Stick i s 3, som er

en mere gylden/ferskenfarvet traditionel highlighter. På pakken står godt nok “for cheeks”, men der synes jeg måske, at den indeholder lidt for meget shine.
Jeg har igennem årene brugt den som en meget ukompliceret highlighter til kindbenene. Den glider lige på huden og den er nem at blende ud med fingrene. Den giver en fin og forholdsvis naturlig glød fra kindbenene og den bliver på i mange timer, er min erfaring.

Da jeg fik stick nr. 6 skulle jeg lige lære, hvordan jeg så skulle bruge den. Som billedet viser er den mere pink i tonen, hvilket sådan set passer mig ganske fint, fordi jeg selv er så lys i huden. Den har lidt mindre traditionel highlighter effekt men jeg har fundet en rigtig fin måde at bruge den på: Da jeg både har lys hud – og ganske tør hud om vinteren, bruger jeg den som en slags primer under min concealer, BB-cream eller foundation. Jeg plejer at lægge den ned langs kindbenet og faktisk lidt hen under øjnene også, for at få lidt glød der også. Så ligger produktet som en slags underlag af glød, der trænger ganske godt igennem de produkter, jeg lægger ovenpå. Så, det er ikke den traditionelle highlighter, men den har alligevel fundet en fin plads i min makeup rutine, fordi jeg ved, at jeg hurtigt kan tilføre huden noget glød på en dag, hvor min hud ser lidt trist og træt ud 🙂
Hey, I just wanted to let you know I nominated you for the Liebster award, you can check my blog out for all the rules and information! Can’t wait to see your post. (: https://halleblacksten.wordpress.com/
LikeLike