Mærket Tromborg er nok for de fleste forbundet med luksus og god kvalitet i produkterne. Det er også et mærke i den lidt højere prisklasse og derfor virker det altid lidt eksklusivt at erhverve sig et Tromborg produkt.
Jeg har flere gange gået forbi Tromborg standeren i Matas eller Magasin for at teste hendes face mists. Jeg elsker face mists! De tjener flere formål: de er opfriskende i løbet af dagen; nogle mists agerer som primere til at fugte huden i ansigtet inden man lægger sin makeup, de tager det “pudrede” væk fra et makeuplook, når man bruger den som et sidste step i makeuprutinen osv. osv.
Jeg bruger den netop til alt det. Mest af alt bruger jeg den som opfrisker en dag, hvor jeg føler trang til duften af misten – den er så frisk, lækker og luksusagtig! Men jeg bruger den også ofte som en makeup setting spray, der låser makeuppen fast til ansigtet og får det til at se lidt mere naturligt ud.
Man kan få misten i flere forskellige dufte, men min favorit er Calendula. Jeg researchede lidt for at finde ud af fordelene ved at bruge calendula i hudpleje og fandt, at den har anti-inflammatoriske aktiver, så den kan bruges til at behandle akne, udslæt, eksem. Den har en evne til at virke blødgørende og udglattende, hvilket er rart at vide om de ting man sprøjter i ansigtet. Den indeholder også lidt glycerin, som ofte er tilsat primere, fordi glycerin virker lidt som en slags lim imellem huden og det man påfører ovenpå. Så et rigtig multi-use produkt, hvilket jeg elsker!
Mange hilsner
Ditte